KULTUR
Velbevaret maritimt miljøHavnen er fyldt med maritime kulturperler
En autentisk havn
En gammel arbejdsplads
Løgstør Havn besidder et meget velbevaret maritimt miljø, hvor 1800- og 1900-tallets søfartskultur træder tydeligt frem gennem en række autentiske bygninger. I sin tid var havnen først og fremmest en arbejdsplads, hvilket blandt andet den gamle toldbod, dobbeltfyret, lodshuset og beddingen vidner om. Derudover er der naturligvis Frederik VII’s Kanal, den smukke drejebro ved Limfjordsmuseet, Kanalfogedens bolig, Kanalbetjenthusene i Lendrup og trækstierne langs kanalen. Det er alt sammen en del af historien om, at skibe blev trukket gennem kanalen, for at undgå de berygtede Løgstør Grunde, og fremstår i dag stort set som ved anlæggelsen i 1861-63.