Vælg en side

Handel

Løgstør Handel

Sammen står vi stærkere

Løgstør Handel

Bliv en del af fællesskabet

Meld dig ind i Løgstør Handel

Løgstør Handel er en sammenslutning af virksomheder i Løgstør, der står sammen om at skabe udvikling og vækst for byens erhvervsdrivende. Vi ønsker, at Løgstør bliver den bedste by at bo i og besøge. At være med i Løgstør Handel er en måde at tage en aktiv del af ansvaret for fællesskabet.

En af de vigtige ting, Løgstør Handel bidrager til, er ”Løgstør-modellen”, hvor Løgstøregnens Turistforening, Løgstør Erhvervsråd, Løgstør Handel, Branding Løgstør og Limfjordsmuseet står sammen om at skabe udvikling, events, aktiviteter for såvel egnens folk som turister i området. Løgstør Handel bidrager med økonomisk tilskud til at denne samarbejdsmodel er mulig. Samarbejdsmodellen gør det muligt for Løgstør at have ansat en koordinator, som der har til opgave at sørge for koordinering, synlighed, vækst, samarbejde og udvikling i byen.

Som medlem af Løgstør Handel er ens kontingent med til at genere mere indtægt i byens virksomheder. Kontingentet betyder nemlig, at der kan skabes events, som tiltrækker mange mennesker til byen, og som medlem af Løgstør Handel er man velkommen til at deltage i alle de forskellige aktiviteter, der foregår i foreningens regi. Løgstør Handel støtter økonomisk byens store events, der hvert år tiltrækker flere tusinde turister til byen: Muslingehøstfest, Pinseparade, Muslingefestival, KanalJazz, Åhh Abe Koncert og Maritim Festival. Derudover bidrager Handelsstandsforeningen også hvert år med et væld af aktiviteter: Winter Week, by nights, Byfest, Søndagsåbent med aktiviteter, Halloween, Juletræstænding, Black Friday og Juleskib.

Løgstør Handeler ejer af det fælles Muslingegavekort, som kan bruges hos en lang række af byens handlende. Alle medlemmer kan være med i gavekortsordningen. Foreningen sørger for klistermærker til vinduer, indgangsparti el. lign. som viser at man er medlem af Løgstør Handel, samt om man modtager byens gavekort.

Løgstør Handel opfordrer alle i midtbyen til at tegne A-medlemskab, da det er de erhvervsdrivende her, der i første omgang har den mest synlige gevinst ved at være med. Men foreningen opfordrer samtidig til, at alle tegner et A-medlemskab, da man på den måde er med til at sikre det bedste udgangspunkt for vækst og udvikling i Løgstør. Muligheden for et B-medlemskab er dog også til stede. Se nedenfor.

Kontingent:
A. medlemskab kr. 2950,- eks. moms pr. kvartal
B. medlemskab kr. 1950,- eks. moms pr. kvartal

For oplysninger om medlemskab i Løgstør Handel kontakt Mille Drejer på milledrejer@hotmail.com

 

Om Løgstør Handel

Bestyrelsen
Formand Bettina Højslet
bettina.hojslet@hotmail.dk

Bo Eskildsen
Jørgen Højslet
Mille Drejer
Claus Bjørnlund
Lars Drejer
Mona Kornum