Muslingebyen

Løgstør

Muslingebyen rummer meget af det hele. Her er en levende sommer og en hyggelig vinter. Her er smuk natur med byen helt ned til Limfjorden. Her er hyggelige butikker og et levende handelsmiljø. Her er historie med en autentisk havn og den smukke Frederik VII’s Kanal. Her er et aktivt frivillig- og foreningsliv, og her er gode forhold for familier. Kort sagt – her er meget af det hele.

 

Se vores begivenhederFlyt til byen

Et godt sted at være

Ferietanker eller boligdrømme? 

Drømmer du om en ferie med udsigt over fjorden, gåture langs den smukke kanal, gastronomiske oplevelser og autentisk historie? Eller leder du efter den by, hvor vi hilser på naboen, har god pasning og skole, masser af fritidsaktiviteter, et godt handelsmiljø, og hvor der er trygt at være for børn og voksne? Løgstør har det hele. 

Udkantsdanmark?

Løgstør ligger nok for sig selv til, at vi får alting til at ske lige her – du behøver ikke køre væk for at få oplevelser, fritidsaktiviteter eller specialforretninger. Samtidig er vi tæt på det hele. Der er under 40 minutter til city syd, og der er 16 km til Fjerritslev, 27 km til Aars, 27 km til Nibe og 53 km til Hobro.  

Vesthimmerlands Kommune, Region Nordjylland
Indbyggere: 4.015

Muslinger, muslinger, muslinger
Løgstør havn

15. oktober

HALLOWEEN

Oplev Halloween By Night i Muslingebyen Løgstør den 15. oktober!

Byen fyldes med (u)hyggelig halloweenstemning og sjove oplevelser for hele familien. Tag en tur med Halloweentoget, udforsk HalloweenGrotten, mød Græskarmanden og heksene, oplev Det Flyvende Kuffertcirkus og meget mere.

Butikkerne holder åbent helt til kl. 20.00, så der er lagt op til en hyggelig eftermiddag og aften med oplevelser, shopping og masser af Halloween i Løgstør.

Løgstør havn

Halloween ByNight (15. oktober)

Hvert år fyldes byen med græskar, hekse og (u)hyggelig halloweenstemning, når vi inviterer store og små til Halloween By Night. Butikkerne holder åbent til ud på aftenen, så der er god tid til både oplevelser, shopping og masser af Halloweenhygge i Muslingebyen. 

Læs mere

Løgstør havn

JuleByNight med juletræstænding (27. november)

Juletræstændingen er startskudet på julehyggen. Julesange, julemand, slik, dans og juleshopping – det kan næsten ikke skrives bedre. Juletræstændingen finder sted i forbindelse med Jule By Night, hvor butikkerne holder åbent til ud på aftenen, og byen er fuld af hyggelige oplevelser for både store og små. 

Læs mere

Løgstør havn

Juleskibet sejler i land (13. december)

En elsket juletradition i Løgstør! Julemanden og hans nissefølge kommer sejlende til byen, hvor børn og voksne står klar til at tage imod. Herfra går turen videre gennem byen med musik, brandbiler, karameller og en garanti for julestemning.

Læs mere

læs magasinet

Smag på Løgstør

muligheder

Vores by

Kultur

Løgstør nok mest særlige kendetegn er den smukke Frederik VII’s Kanal, der er gravet med håndkraft af tyske arbejdere i 1856-61 for at lede sejlere uden om den berygtede Løgstør Grunde. Løgstør emmer af kultur, kunst og historie. 

Handel

Løgstørs hyggelige handelsgade er fyldt med butikker, hvor service er i højsædet. Der er specialforretninger, der dækker de flestes behov, og der er også en god bager og slagter. Byens fire dagligvareforretninger ligger samlet og lette at tilgå.

Skole og fritid

Løgstør har en god skole op til 9. klasse, to børnehaver og en række pasningstilbud til de mindste. I fritiden kan store og små være aktive både med vand, bold, løb eller dans. Ønsker du at være frivillig, er der også gode muligheder for det. 

Overnatning og gastronomi

Om du er til burger eller gourmet, hotel ved vandet eller airbnb med sjæl, så finder du det i Løgstør. Løgstør er særligt kendt for sine muslinger, hvilket også serveres på flere af byens restauranter. Flere steder kan du nyde din mad med udsigt over fjorden.

Boligjagt?

Flyt til Løgstør

Lasse Melin og Bitten Sloth Diechmann var egentlig flyttet til Randers. Men huset var for stort, efter børnene var fløjet fra reden, og de savnede at være tæt på vandet og ville også gerne have sejlbåd igen. Derfor begyndte de at kigge langs Limfjorden.

”Løgstør havde bare de ting, vi søgte. En god størrelse by med mere liv og handel, end vi havde forventet. Her er gode indkøbsmuligheder, et foreningsliv, masser af skøn natur, flere gode træningsfaciliteter – ja selv en biograf!” fortæller Bitten.

Udover byens gode størrelse er parret virkelig faldet for den imødekommenhed, de har mødt. ”Vores genbo er sød at invitere os med til forskellige sociale arrangementer – og min drøm om at blive vinterbader er gået i opfyldelse, også takket været genboen.”

Parret flyttede hertil i december 2021.