Muslingebyen
LøgstørMuslingebyen rummer meget af det hele. Her er en levende sommer og en hyggelig vinter. Her er smuk natur med byen helt ned til Limfjorden. Her er hyggelige butikker og et levende handelsmiljø. Her er historie med en autentisk havn og den smukke Frederik VII’s Kanal. Her er et aktivt frivillig- og foreningsliv, og her er gode forhold for familier. Kort sagt – her er meget af det hele.
Et godt sted at være
Ferietanker eller boligdrømme?
Drømmer du om en ferie med udsigt over fjorden, gåture langs den smukke kanal, gastronomiske oplevelser og autentisk historie? Eller leder du efter den by, hvor vi hilser på naboen, har god pasning og skole, masser af fritidsaktiviteter, et godt handelsmiljø, og hvor der er trygt at være for børn og voksne? Løgstør har det hele.
Udkantsdanmark?
Løgstør ligger nok for sig selv til, at vi får alting til at ske lige her – du behøver ikke køre væk for at få oplevelser, fritidsaktiviteter eller specialforretninger. Samtidig er vi tæt på det hele. Der er under 40 minutter til city syd, og der er 16 km til Fjerritslev, 27 km til Aars, 27 km til Nibe og 53 km til Hobro.
Vesthimmerlands Kommune, Region Nordjylland
Indbyggere: 4.015
Uforfalsket julestemning
15. december 2024
Julemanden kommer sejlende
I Løgstør kommer julen altid sejlende – bogstaveligt talt! Den 15. december kl. 13.00 byder vi julemanden velkommen ved havnen foran Hotel Du Nord, en tradition der har glædet børn og voksne i mere end 50 år. Efter ankomsten kører julemanden og hans nisser gennem byen med musikalsk ledsagelse, mens karameller kastes ud til de mindste.
Byens butikker holder åbent fra 11.00-15.00, så du kan også få klaret julegaveindkøbene. Husk, at du kan købe juletræer hos FDF’erne, som leverer gratis i Løgstør.
Juletræstænding og bynight 28. november
Juletræet tændes, der udleveres slikposer og butikkerne holder åbent helt til 20.00
Julehygge alle lørdage
Lørdage i december kører juletoget og nisseparet uddeler godter.
7. 14 og 21. december
Livemusik 22. december
M&Ms spiller små koncerter i løbet af søndagen for at skabe den helt rette julestemning
Julen spilles ind
Vi byder julen velkommen
læs magasinet
Smag på Løgstør
muligheder
Vores by
Kultur
Løgstør nok mest særlige kendetegn er den smukke Frederik VII’s Kanal, der er gravet med håndkraft af tyske arbejdere i 1856-61 for at lede sejlere uden om den berygtede Løgstør Grunde. Løgstør emmer af kultur, kunst og historie.
Handel
Løgstørs hyggelige handelsgade er fyldt med butikker, hvor service er i højsædet. Der er specialforretninger, der dækker de flestes behov, og der er også en god bager og slagter. Byens fire dagligvareforretninger ligger samlet og lette at tilgå.
Skole og fritid
Løgstør har en god skole op til 9. klasse, to børnehaver og en række pasningstilbud til de mindste. I fritiden kan store og små være aktive både med vand, bold, løb eller dans. Ønsker du at være frivillig, er der også gode muligheder for det.
Overnatning og gastronomi
Om du er til burger eller gourmet, hotel ved vandet eller airbnb med sjæl, så finder du det i Løgstør. Løgstør er særligt kendt for sine muslinger, hvilket også serveres på flere af byens restauranter. Flere steder kan du nyde din mad med udsigt over fjorden.
Boligjagt?
Flyt til Løgstør
Lasse Melin og Bitten Sloth Diechmann var egentlig flyttet til Randers. Men huset var for stort, efter børnene var fløjet fra reden, og de savnede at være tæt på vandet og ville også gerne have sejlbåd igen. Derfor begyndte de at kigge langs Limfjorden.
”Løgstør havde bare de ting, vi søgte. En god størrelse by med mere liv og handel, end vi havde forventet. Her er gode indkøbsmuligheder, et foreningsliv, masser af skøn natur, flere gode træningsfaciliteter – ja selv en biograf!” fortæller Bitten.
Udover byens gode størrelse er parret virkelig faldet for den imødekommenhed, de har mødt. ”Vores genbo er sød at invitere os med til forskellige sociale arrangementer – og min drøm om at blive vinterbader er gået i opfyldelse, også takket været genboen.”
Parret flyttede hertil i december 2021.