• Dobbeltfyr-2.JPG
  • DSC04581.jpg
  • lordagmusling-003.jpg
  • muslinge-fangst-54.jpg
  • spise-scene-27.jpg
  • Stemning-paa-havnen.JPG

Løgstør idag

Løgstør er en oplevelse for alle sanser. Med sin unikke placering, natur og utal af forskellige aktivitetsmuligheder er Løgstør et af Danmarks absolut bedste og mest spændende steder for hele familien.


Det meste af sommeren spiller musikken på havnen til Kanaljazz og gratis torsdags- og fredagsmusik, og så er der liv og glade dage. Der er et mylder af mennesker, når Muslingebyen Løgstør byder på Muslingehøstfest og Muslingefestival, hvor kæmpemæssige portioner muslinger tilberedes og serveres. Og der er et handelsliv, der sørger for det meste fra specialbutikker med lækre nordjyske fødevarespecialiteter til et kæmpestort udvalg i alt, hvad hjertet måtte begære af tøj, sko, fødevarer med mere.
Løgstør har bager og slagter, som laver deres produkter helt fra bunden efter traditionelle håndværk.


På flere restauranterne i Løgstør kan man nyde udsigten over fjorden, mens man nyder sit måltid. Uanset om man befinder sig på restauranterne på havnen eller hotellet på toppen, kan man få et dejligt udsyn over Limfjordens blå. Og flere af stederne har selvfølgelig muslinger på menukortet udover de mange andre spændende tilbud. Uanset om man er til en forkælelse af sanserne, det hurtige måltid, det gode danske så finder man det ved et besøg hos spisestederne i Muslingebyen.



Gå heller ikke glip af Frederik den VII's Kanal, der er kåret som et af Nordjyllands Syv Vidundere. Kanalen er med sine 4,4 kilometer Limfjordsmuseets største "museumsgenstand". Den kan opleves enten ved at gå turen eller tage med på en guidet sejltur. Limfjordsmuseet holder til i kanalfogedens hus, hvor du kan opleve maritim kulturhistorie og i museets oplevelsescenter klappe en fladfisk eller kæle en krabbe.

Der er uspoleret natur på fantastiske Livø med alle sælerne, prægtige heder, stilfærdige sejlture, dybe slugter og høje skrænter. Her er der er plads til fred og ro. Skal der være mere gang i den, er der også et væld af fysiske udfoldelsesmuligheder. Skov, fjord og hede appellerer alle til udendørsaktiviteter for hele familien. Især aktiviteterne på vandet er i højsæde grundet beliggenheden ved Limfjorden. Robåden, kajakken, kanoen og surfbrættet har gode betingelser på Limfjorden. Der er naturligvis også mange muligheder for lystfiskeri i Muslingebyen. Sild, ørred, ål, krabber, muslinger, østers, rejer, skrubber, rødspætter, ålekvabber, hummer, pigvar og meget mere hives op af fjorden. I gåafstand fra bycentrum ligger golfbanen med den fantastiske udsigt over Limfjorden fra alle 18 huller på mesterskabsbanen og fra de 9 huller på en af Danmarks bedste Pay and Play-baner. Mod nord finder man vikingeborgen Aggersborg og mod syd Vitskøl Kloster.


Der er altid noget nyt at opleve i og omkring Løgstør.

Share

Contact

Muslingebyen
Kanalvejen 40
9670 Løgstør

+45 98 67 18 05

Løgstør Magazine

Smag på Løgstør folder