Julemanden kommer sejlende

Julemandens besøg i Løgstør er noget, mange ser frem til hvert år. Denne tradition opstod
allerede tilbage i 1964, hvor Løgstør Handelsstandsforening besluttede, at der
skulle ske noget nyt, som kunne sætte gang i børn og voksne op til jul. Derfor
inviterede de Julemanden til at sejle til Løgstør, en invitation han straks
takkede ja til. Siden da har Julemanden taget turen fra Grønland til Løgstør
hvert år – og i år er ingen undtagelse.

En kold og lang rejse

Turen fra Grønland til Løgstør er meget lang, så derfor gør juleskibet holdt i Aggersund
før sin ankomst til Løgstør. I den anledning har Aggersund Borgerforening
arrangeret en hyggelig julefest i Aktivitetshuset. Fra kl. 10.00 kan alle -
store som små - komme til julehygge hos Julemanden i Aktivitetshuset. Herefter følges
Julemanden og hans julefamilie ned til juleskibet, som sætter kursen mod
Løgstør med ankomst til Kongekajen kl. 13.00.

Julemanden har fortalt, hvordan han altid ser frem til at besøge børnene Løgstør. Derfor
har han igen i år lovet at medbringe en pose fyldt med godter, som han deler ud
til alle de søde børn, der møder op for at modtage ham.

Dejlige vafler og gløgg

Mens de små nyder Julemandens besøg, kan mor og far gå på shopping i byens butikker,
som bugner af gode juletilbud og dejlig julehygge. I dagens anledning holder
butikkerne nemlig åbent fra 11.00-16.00.

Så kom og mød Julemanden og nyd en hyggelig juledag med søndagsåbent i Løgstørs
butikker, når Julemandens skib lægger til kaj i Aggersund og Løgstør d. 21.
december.

Åbningstider

Løgstørs butikker holder søndagsåbent d. 14. & 21. december fra kl. 11.00 – 16.00.

 

Share

Kontakt...

Muslingebyen
Kanalvejen 40
9670 Løgstør

+45 98 67 18 05

Ordner auf Løgstør

Smag på Løgstør folder