Aktiviteter

Strande

De fleste strande i og omkring Løgstør har badebroer. Endvidere er ALLE strandene meget børnevenlige - især takket være det faktum, at de ligger ud til Limfjorden, som er et meget roligere farvand end eksempelvis Vesterhavet.
På alle strandene bliver det blå flag, som repræsenterer rent og godkendt badevand, hejst i juni måned.

Lendrup Strand

Stranden i Lendrup er en lækker kvalitetsstrand, hvor både børn og voksne kan boltre sig i timevis. Den ligger naturligvis ud til den skønne Limfjord, hvor vandet ikke er nær så farligt, som ved vestkysten. Det kan dog stadig byde på dejlige udfordringer til både store og små, hvad enten man er til at soppe eller surfe.

Livø Strand

Livø Strand ligger i smukke omgivelser på Livø i Limfjorden. Her er der mulighed for at bade i de mest naturskønne omgivelser, som man kan forestille sig. Livø Strand er selvfølgelig også børnevenlig, som alle de andre strande i og omkring Løgstør.

Løgstør Strand

Løgstør Strand er intet mindre end en vidunderlig strand i fabelagtige omgivelser, midt mellem Frederik den VII's Kanal og Limfjorden. Endvidere ligger Limfjordsmuseet og Oplevelsescenter blot en stenkast fra stranden. Så hvis der er mod på flere oplevelser, er der aldrig langt.

Rønbjerg Strand

Rønbjerg Strand er en vidunderlig strand i Løgstør-området, som er lettilgængelig for både børn og voksne. Rønbjerg Strand har desuden den fordel, at den ligger meget tæt på Rønbjerg Ferie Resort, som er et kæmpe feriecenter, der tilbyder alt fra tennis og fodbold, til badeland, laserzone og golf.

Share

Kontakt os...

Muslingebyen
Kanalvejen 40
9670 Løgstør
+45 98 67 18 05 

Løgstør Handelsstandsforening - klik her:

Medlemmer & Bestyrelse                                                               

Smag på Løgstør folder

Smag på Løgstør 2017104x145