ÅBEN BY & KONFIRMAND EVENT 2017

Så er der igen tid til årets store konfirmanddag i Muslingebyen Løgstør. Det løber af stablen den 4. februar og byder på et væld af spændende tiltag for både unge og forældre.

Årets modeshow afholdes kl. 12.00 i Løgstør BIO, hvor der også udleveres gratis goodiebags (værdi ca. kr. 300,-) samt popcorn og sodavand til konfirmanderne. Når modeshowet, som både er for konfirmander og voksne, er forbi, er det i midtbyen, tingene sker. Her byder butikkerne indenfor til inspiration til den store dag, og hos Bager Groes serverer man gratis kaffe og chokolade.

Der er selvfølgelig igen i år flotte præmier at vinde på billetterne, som kan købes for blot kr. 75,- pr. person. Der er et begrænset antal pladser til modeshowet, så det handler om at få bestilt billetterne nu. De kan købes hos Buksesmeden Løgstør.

Når I er rundt i butikkerne og se på alle de gode varer, skulle I lige tage at være med i skattejagten også. Her har I mulighed for at vinde 2 gavekort til Muslingebyens butikker på hver kr. 500,-

Sidst men absolut ikke mindst er der musikalsk underholdning for alle, der måtte have interesse. Den kendte kunstner BLAK som bl.a. har storhittet med numrene ”Nede Mette” og ”Ik’ min skyld” kommer og optræder i Østerbrogade kl. 15.00. Efter koncerten udtrækkes der de 3 hovedpræmier, som er en cykel, et go pro kamera samt et gavekort til Muslingebyens butikker på kr. 1500,-

Så alt i alt er der lagt op til et brag af en fest den 4. februar.

Programmet

Kl. 12.00-13.30 Modeshow i Løgstør Bio.
Kl. 13.30-15.00 Handel i butikkerne.
Kl. 15.00-15.30 “Blak” spiller i midtbyen
Kl. 15.30-15.45 Udtrækning af gevinster
Kl. 16.00 tak for i dag

Share

Kontakt os...

Muslingebyen
Kanalvejen 40
9670 Løgstør
+45 98 67 18 05 

Løgstør Handelsstandsforening - klik her:

Medlemmer & Bestyrelse                                                               

Smag på Løgstør folder

forsidesmagpåløgstør2016104x147