Julemanden kommer med skib

Søndag den 18. december er der den store traditionelle julefinale i Løgstør, når julemanden sammen med nissemor, nisserne og nisseorkestret kommer sejlende til byen med juleskibet. Forinden har han været en tur ovre og besøge de søde børn i Aggersund.

Julemanden har adviseret om, at han regner med at lægge til ved Dampskibsbroen kl. 13.00, og her vil han blive modtaget med musik, store brandbiler og masser af forventningsfulde børn. Sammen med sit følge bliver julemanden kørt op i byen, hvor han deler ud af de godter, som han selvsagt har medbragt. ”Det kan simpelthen ikke blive jul, hvis ikke jeg har besøgt alle de dejlige børn i Løgstør og Aggersund”, fortæller en glædesstrålende julemand.

Byens butikker holder åbent helt fra kl. 10 til 15.00, så der er også masser af mulighed for at få købt julegaverne ved samme lejlighed. I butikkerne står det servicemindede personale klar til at rådgive og hjælpe med den rette julegave og selvfølgelig sørger de også for at gaverne bliver pakket fint ind. Der er gratis parkering på alle p-pladserne i centrum af Løgstør - så det skal I heller ikke spekulere på.

Løgstørs butikker har åbent hver dag i december frem til den 23. december. Det er genialt at handle lokalt - se åbningstiderne her

 

Share

Kontakt os...

Muslingebyen
Kanalvejen 40
9670 Løgstør
+45 98 67 18 05 

Løgstør Handelsstandsforening - klik her:

Medlemmer & Bestyrelse                                                               

Smag på Løgstør folder

Smag på Løgstør 2017104x145